PSYKIATRIENS DIAGNOSTISKE HÅNDBOG

Uden videnskabelige laboratorietester, der viser mentale problemer eller ej, hvordan kan psykiatriens diagnosticering fungere – og hvordan er den blevet så fremherskende?

Psykiatere udgav Diagnostiske og Statiske Håndbog over Mentale Forstyrrelser (DSM) i 1952, med en liste på 112 såkaldte ”mentale forstyrrelser”, der ikke er baseret på standard videnskabelige procedurer, men på afstemninger indsendt af psykiatere.

Med hver ny udgave af DSM forøges ikke kun antallet af diagnoser, men et bredere net kastes ud til at nå hele befolkningsgrupper. Som resultat findes der næsten en million børn med bipolar diagnose.

I 2007 fik en halv million børn og teenagere mindst en recept for antipsykotisk medicin. Og antipsykotisk medicin er stærke kemikalier, oprindeligt lavet til dem med de alvorligste mentale problemer, og er nu en industri på $22,8 milliarder.

På trods af det er, gennemsnitspersonen helt uvidende om, at de psykiatriske diagnoser ikke er lægelige, men adfærd som man har stemt om.

Hvilket bringer os til næste spørgsmål: Hvordan tager psykiatere disse ”forstyrrelser” og får folk til at tro på, de har dem?