Udgivet af Medborgernes Menneskerettighedskommision

Alle menneskerettighedsorganisationer fremsætter kodekser, hvormed det tilpasser deres formål og aktiviteter. Menneskerettighedserklæringen for det psykiske sundhedsområde formulerer de ledende principper for CCHR og de standarder, ud fra hvilke krænkelser af menneskerettighederne begået inden for psykiatrien ubønhørligt undersøges og afsløres.

A. Retten til fuldt informeret samtykke, herunder:

1. Den videnskabelige/lægelige test, der bekræfter en påstået diagnose på en psykiatrisk forstyrrelse og retten til at tilbagevise enhver psykiatrisk diagnose af psykisk ”sygdom”, der ikke kan bekræftes lægeligt.

2. Fuld fremlæggelse af alle dokumenterede risici for ethvert foreslået medikament eller ”behandling”.

3. Retten til at blive informeret om alle tilgængelige medicinske behandlinger, der ikke omfatter brugen af et psykiatrisk medikament eller psykiatrisk behandling.

4. Retten til at afvise enhver behandling, patienten finder skadelig.

B. Intet menneske må mod sin vilje kunne udsættes for psykiatrisk eller psykologisk behandling.

C. Intet menneske, mand, kvinde eller barn, må blive frataget sin personlige frihed på baggrund af en såkaldt sindssygdom uden en fair retssag med lægdommere og med advokatbistand.

D. Intet menneske må kunne indlægges eller tilbageholdes i en psykiatrisk institution, afdeling, et hospital eller lignende på grund af religiøse, politiske eller kulturelle overbevisninger eller udøvelser.

E. Enhver patient har:

1. Retten til at blive behandlet med værdighed som menneske.

2. Retten til hospitalsfaciliteter uden hensyn til race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk anskuelse, social oprindelse eller status ved fødselsret eller ejendom.

3. ”Retten til at få en grundig fysisk og klinisk undersøgelse af en kompetent, registreret almindelig praktiserende læge efter eget valg for at sikre, at ens mentale tilstand ikke er forårsaget af en uopdaget og ubehandlet fysisk sygdom, skade eller defekt, og retten til at søge en anden læges mening efter eget valg.

4. Retten til fuldt udstyrede lægelige faciliteter og passende uddannet lægepersonale på hospitaler, således at en kompetente fysisk, klinisk undersøgelse kan foretages.

5. Retten til at vælge den form for terapi, der skal anvendes, og retten til at diskutere dette med en alment praktiserende læge, behandler eller præst efter eget valg.

6. Retten til at få alle de bivirkninger ved enhver tilbudt behandling klargjort og forståelige for patienten, i skriftlig form og på patientens eget modersmål.

7. Retten til at acceptere eller afvise behandling, men især retten til at nægte sterilisation, elektrochok behandling, insulinchok, lobotomi (eller enhver anden psykokirurgisk hjerneoperation), aversionsterapi, narkoseterapi, dyb søvn behandling og ethvert stof, der frembringer uønskede bivirkninger.

8. Retten til at indgive officielle klager, uden repressalier, til et uafhængigt nævn, der består af ikke-psykiatrisk personale, advokater og lægfolk. Klager kan omfatte enhver torturlignende, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf modtaget, mens vedkommende var under psykiatrisk behandling.

9. Retten til privat rådgivning fra en juridisk rådgiver, og at tage retslige tiltag.

10. Retten til at udskrive sig selv til enhver tid og til at blive udskrevet uden restriktioner, hvis man ikke har begået nogen lovovertrædelse.

11. Retten til at forvalte sine egne besiddelser og anliggender, om nødvendigt med en juridisk rådgiver, eller såfremt personen anses for inhabil ved en domstol, at få en af staten udnævnt eksekutor til at forvalte sådanne, indtil personen igen anses for at være kompetent. Denne eksekutor er ansvarlig over for patientens pårørende eller juridiske rådgiver eller værge.

12. Retten til at have adgang til og være i besiddelse af egne journaler samt til at tage retslige skridt over for enhver falsk information, der er indeholdt heri, og som kan virke skadeligt for ens omdømme.

13. Retten til at tage strafferetslige skridt med fuld støtte fra de retshåndhævende myndigheder mod enhver psykiater, psykolog eller hospitalspersonale ved enhver form for overgreb, ukorrekt indespærring, overfald under behandling, seksuelt misbrug eller voldtægt, eller enhver anden overtrædelse af psykiatriloven eller anden lovgivning. Samt retten til en psykiatrilov, der ikke straffritager eller milder straffen for kriminel, krænkende eller forsømmelig behandling af patienter begået af enhver psykiater, psykolog eller sygehusansat.

14. Retten til at sagsøge psykiatere, deres foreninger, institutionen, eller de ansatte for ulovlig indespærring, falsk journalføring eller skadelig behandling.

15. Retten til arbejde eller til at nægte at arbejde, samt retten til at modtage rimelig kompensation efter en lønskala, der modsvarer fagforenings- eller statslig/national løn for tilsvarende arbejde, for arbejde udført, mens personen var indlagt.

16. Retten til at modtage uddannelse og oplæring således at personen er i stand til bedre at kunne forsørge sig selv efter udskrivning samt retten til at vælge, hvilken slags uddannelse, man ønsker at tage.

17. At modtage besøgende samt en præst fra ens egen trosretning.

18. Retten til at foretage og modtage telefonopkald og retten til privatliv med hensyn til alle personlige korrespondance til og fra nogen.

19. Retten til frit at kunne have eller ikke have tilknytning til enhver gruppe eller person på en psykiatrisk institution, hospital eller facilitet.

20. Retten til at have sikre omgivelser uden kontakt med personer, der er anbragt der, som følge af kriminelle handlinger.

21. Retten til at være sammen med andre i ens egen aldersgruppe.

22. Retten til at bære personligt tøj, at have personlige effekter og at have et sikkert sted at opbevare dem.

23. Retten til daglig motion i det fri.

24. Retten til en ordentlig kost og ernæring og til tre måltider om dagen.

25. Retten til hygiejniske forhold og ikke-overbelagte faciliteter samt til tilstrækkelig uforstyrret fritid og hvile.