Jan. Eastgate
Præsident for MMK

For alt for mange erfares det først, efter at en psykiater har ødelagt en del af deres liv.

Ødelæggelsen kan komme i form af deres barns død på grund af langvarig brug af en stimulans, der er ordineret for en opfundet psykiatrisk lidelse kaldet opmærksomhedsmangel- og hyperaktivitetsforstyrrelse (Attention Deficit Hyperactivity Disorder – ADHD). Det kunne være tabet af en elsket person på grund af en bevæbnet teenager, der er blevet ordineret et voldsfremkaldende psykiatrisk medikament, og/eller en, der havde gennemgået dødsundervisning eller vredesstyringsterapi (som det var tilfældet ved Columbine skolemassakren i 1999). Måske er det dødsfaldet af en ældre mor eller far efter elektrochokbehandling eller et antipsykotisk lægemiddel, der er blevet ordineret på et plejehjem. Det kunne være et barn, der har fået betegnelsen psykisk syg tidligt i skolen og er blevet ordineret vanedannende psykofarmaka, der er stærkere end kokain, som senere bliver decideret gadenarkoman, fordi han ikke kunne kende forskel på hårde gadestoffer og de medikamenter, han fik ordineret.

I MMK arbejder vi løbende på at oplyse dig om sandheden om psykiatrien og at give dig oplysninger, som psykiatere ville foretrække, at du ikke havde. For eksempel anerkendte formanden for den amerikanske psykiatriforening, Dr. Nada Stotland, i 2008, at MMK ”påvirker vores lovgivere, vores lægemiddel- og levnesmiddelstyrrelse, vores skoler og vores medier som en drivkraft bag den uberettigede ’advarselsmærkning’” om de potentielt dødelige virkninger af psykiatrisk medicin. Bemærk, at det at advare børn, teenagere og unge voksne, som kunne blive selvmordstruede, mens de tager antidepressiver – noget som lægemiddelsstyrelser verden over har vurderet er afgørende information – efter Dr. Stotlands opfattelse er ”uberettiget”.

Kun ved at fremkomme med alle relevante oplysninger om risici ved psykiatrisk behandling kan vi muligvis mindske antallet af ofre, der desværre lærer denne sandhed gennem en personlig tragedie.

En total mangel på videnskab

En af de vigtige ting, man skal vide om psykiatrien, er, at den fuldstændig mangler en videnskab til at understøtte dens diagnosesystem eller dens behandlingsformer. Tag for eksempel den psykiatriske ”faktureringsbibel,” den diagnostiske og statistiske håndbog over psykiske forstyrrelser eller DSM-IV. Ikke én af de 374 sygdomme, der er beskrevet deri, har nogensinde vist sig at eksistere ved observerbare patologi- eller objektive tester. I stedet definerer et panel af psykiatere arbitrært symptomer på hver eneste psykiske forstyrrelse, og derefter stemmes der bogstaveligt talt om deres egnethed til optagelse i DSM. Med dette system kommer en nyligt defineret psykisk forstyrrelse ikke med i DSM, hvis den taber en afstemning. Systemet er subjektivt og flertydigt; dens terminologi er dårligt defineret eller helt udefineret.

På trods af sådanne alvorlige og grundlæggende fejl er dette system bredt accepteret som standarden for såvel bedømmelsen af menneskelig adfærd som bestemmelsen af behandlinger ved domstolene, i fængsler og på skoler. I mange lande, udgør DSM grundlaget for den psykiske sundhedssektors faktureringer til forsikringsselskaber og falske ”psykiske sundhedsscreeninger”.

Ved at medicinalisere dagligdags problemer har psykiatrien svigagtigt stemplet millioner som værende psykisk syge og enten tvunget dem til eller overbevist dem om, at de bør lade receptpligtige psykiatriske medikamenter være en rutinemæssig del af deres liv. Som følge heraf har forbruget af psykofarmaka eskaleret til 100 millioner mennesker verden over, der nu indtager disse medikamenter, hvoraf 20 millioner er børn.

MMK er til stadighed fast besluttet på at afsløre de videnskabelige myter og de salgstaler, hvormed psykiatrien har formået at omgive det diagnostiske system og dets tilsvarende behandlinger. Vi arbejder sammen med læger og andre fagfolk, der ser det som deres pligt at sikre, at regeringens politik og lovgivningen anbefaler de stærkest mulige advarsler omkring psykiatriske behandlinger.

Vores arbejde flugter med FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, hvori det i uddrag hedder:

• ”Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”
• ”Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse,”
  og
• ”Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.”

Psykiatere overtræder disse artikler på daglig basis.

Gennem psykiateres falske diagnoser, stigmatiserende etiketter, love, der gør det let at pågribe folk og tvangsindlægge dem, brutale, personnedbrydende behandlinger over hele verden, fanges tusinder unødigt i deres tvangssystem hver eneste dag. Det er et system, der eksemplificerer krænkelser af menneskerettighederne og nægter enkeltpersoner deres iboende rettigheder.

Hvert år kontakter tusindvis af psykiatriske ofre eller deres familier MMK for at rapportere om tilfælde af psykiatrisk skade. Og det er en lang klagesang over mishandling: seksuelt misbrug, brutal behandling og vilkår på institutioner, hospitalssvindel, uberretiget indespærring, patientdødsfald og enddog mord.