Hvad er MMK?

Medborgenes Menneskerettighedskommission (MMK) er en velgørende overvågningsorganisation på det psykiske sundhedsområde, der har været med til at få vedtaget mere end 150 love om beskyttelse af enkeltpersoner fra misbrugs- eller tvangs-praksis. MMK har længe kæmpet for at genoprette de grundlæggende umistelige menneskerettigheder inden for det psykiske sundhedsområde, herunder men ikke begrænset til, fuldt informeret samtykke vedrørende den lægelige gyldighed af psykiatriske diagnoser, farerne ved psykiatriske behandlinger, retten til alle tilgængelige lægelige alternativer samt retten til at afvise enhver behandling, der anses for at være skadelig.

MMK blev stiftet i fællesskab i 1969 af Scientologi kirken og professor i psykiatri, emeritus, Dr. Thomas Szasz på et tidspunkt, hvor patienterne blev opbevaret som lagervarer i institutionerne og frataget alle forfatningsmæssige rettigheder, borgerrettigheder og menneskerettigheder.

MMK fungerer alene som overvåger af det psykiske sundhedsområde i samarbejde med mange medicinske fagfolk, herunder læger, forskere, sygeplejersker og de få psykiatere, der har taget stilling imod den biologiske/psykofarmiske ”sygdoms”-model, der til stadighed fremføres af psykiatere og lægemiddelindustrien som en måde at sælge medikamenter på. Det er en upolitisk, ikke-religiøs, velgørende organisation, der alene har til formål at afskaffe overgreb på det psykiske sundhedsområde og iværksætte tiltag, der beskytter patienter og forbrugere. MMK’s rådgivende komité, de såkaldte kommissionsmedlemmer, omfatter læger, forskere, psykologer, advokater, lovgivere, undervisere, kunstnere, forretningsfolk samt repræsentanter for borgerrets- og menneskerettighedsgrupper.

Folk spørger jævnligt, om MMK er af den opfattelse, at ingen nogensinde bør tage psykiatriske medikamenter, men denne hjemmeside har ikke til formål at komme med synspunkter og meninger. Den har til formål at give oplysninger, som den psykiatriske/farmaceutiske milliardindustri ikke ønsker, at folk skal se eller kende til. Det virkelige spørgsmål er derfor: Har folk ret til at få alle oplysninger om (A) kendte farer i forbindelse med medikamenter og/eller behandlingstilbud fra neutrale, uafhængige medicinske rapporter, (B) den lægelige gyldighed af den diagnose, som medikamenter bliver ordineret til, (C) alle medicinfri valgmuligheder (hovedsagelig informeret samtykke) og (D) ret til at afvise enhver behandling, de finder skadelig.

MMK har arbejdet i mere end fyrre år for fuldt informeret samtykke inden for det psykiske sundhedsområde samt retten til alle oplysninger vedrørende psykiatriske diagnoser og behandling, ikke blot de oplysninger, der stammer fra kilder med en økonomisk interesse i at holde befolkningen hen i uvidenhed.

Det er i denne ånd, at vi præsenterer disse videoer, blogs, nyheder, lægelige eksperter og information udformet til at udruste dig med kendsgerninger.

Som en velgørende organisation, er det gennem gavebidrag fra privatpersoner, at vi er i stand til at fortsætte vores oplysningskampagner. 

DOWNLOADS