BEMÆRK: Medborgernes Menneskerettighedskommission yder ikke juridisk eller lægelig rådgivning. Nedenstående information tilbydes som en public service vedrørende lovgivning og reglementer, der kan gennemgås sammen med en advokat, så der kan iværksættes passende tiltag.

Der findes bestemte rettigheder, der gør det muligt for alle at modtage eller nægte enhver form for psykiatrisk behandling, der er blevet foreslået, ordineret eller beordret. Modtagelse af psykiatrisk behandling, herunder medicinering, er næsten altid frivillig. (I dette dokument fremfører Medborgenes Menneskerettighedskommission, MMK, ingen synspunkter angående vacciner, der gives til personale i aktiv tjeneste, og som måske eller måske ikke er obligatorisk).

Militærpersonale i aktiv tjeneste har en ret til informeret samtykke, før de tager imod behandling, ligesom de har ret til at nægte behandling, hvis de er uenige i en sådan. Begrebet ”informeret samtykke” betyder retten til:

• Fuldkommen og ærlig information om alle risici ved enhver foreslået psykiatrisk behandling (information om negative bivirkninger ved psykiatrisk medicin kan findes på cchrint.org/psychiatrydangers);
• Fuldkommen og ærlig information om alle risici ved alle alternative behandlinger;
• Fuldkommen og ærlig information om alle risici og fordele ved overhovedet ikke at blive behandlet. På baggrund af denne information kan militærpersonale træffe en informeret beslutning om, hvilken behandling der er bedst.

Således kan de træffe en beslutning om, hvilken behandling der er bedst. Og såfremt informeret samtykke nægtes, har de ret til at søge rådgivning hos en advokat. I henhold til Det amerikanske forsvarsministeriums instruks nummer 6000.14, af 26. september 2011, kaldet ”Forsvarsministeriets liste over patienters rettigheder og pligter i det militære sundhedssystem,” har militærpersonale ret til informeret samtykke ved enhver behandling samt ret til at nægte at modtage behandling. I dette reglement står der (i uddrag) under sektionen ”PATIENTERS RETTIGHEDER”:

”f. Informeret samtykke

Patienter har ret til enhver form for nødvendig information i ikke-kliniske vendinger, så de kan træffe informerede beslutninger om samtykke til eller nægtelse af behandlinger eller deltagelse i kliniske forsøg eller andre forskningsundersøgelser alt efter situationen. Denne information skal inkludere alle former for komplikationer, risici, fordele, etiske forhold og alternative behandlinger, der måtte være tilgængelige.”

Man bør kræve at blive forsynet med letforståelig information om alle negative virkninger og bivirkninger af psykiatriske medikamenter, herunder deres potentiale for at ændre adfærd i en sådan grad, at de kan frembringe voldelige eller selvmordsrelaterede tanker eller adfærd, og om at aftrapning fra en sådan medicinering uden lægeligt tilsyn kan forværre disse tanker og den adfærd. I tillæg 3 fra samme reglement står der under afsnittet Procedurer og vejledning inden for det militære sundhedsvæsen:

”d. Beslutninger om deltagelse i behandling. Enhver læge- og tandlægeklinik skal sikre, at patienter inden for det militære sundhedsvæsen skal have ret til og mulighed for at deltage fuldt ud i alle beslutninger med hensyn til deres sundhedspleje i forbindelse med duelighedskrav for personale i aktiv tjeneste.

(1) I det omfang, det er er praktisk muligt, skal sundhedspersonale i det primære netværk inden for det militære sundhedsvæsen og TRICARE (et sundhedsprogram inden for det amerikanske forsvarsministeriums sundhedsvæsen):

(a) Forsyne patienter med letforståelig information og muligheden for at vælge mellem behandlingstilbud i overensstemmelse med processen for informeret samtykke.

(b) Drøfte alle behandlingsmuligheder, herunder muligheden for ikke at modtage nogen behandling overhovedet, med patienten med hensyntagen til dennes kulturelle baggrund.

...

(e) Drøfte alle risici, fordele og konsekvenser ved behandling eller ingen behandling.

(f) Give kompetente patienter mulighed for at nægte behandling og give udtryk for præferencer vedrørende fremtidige behandlinger.”

I usædvanlige tilfælde kan militærlægen eller kommandanten søge at tilsidesætte afvisningen af samtykke til behandling fra soldaten i aktiv tjeneste, men beslutningen skal da gå via et lægeligt råd, som giver soldaten mulighed for at bringe sagen for en domstol. Soldater er nødt til at sikre sig, at de gennemgår disse bestemmelser med en feltpræst (idet en soldat kan afvise psykiatrisk behandling af religiøse årsager), en advokat eller anden ekspert, så de kan vælge den korrekte handling i deres situation.

[Bemærk: Man børe søge råd hos en advokat, når man udfylder en klage til det lægelige råd, for at sikre sig, at ens rettigheder beskyttes fuldt ud].

Den amerikanske hærs kommando-policy – 600-20 Rapid Action Revision (RAR), udstedelse af 20. september 2012 vedrører en soldats nægtelse af at underkaste sig lægelig eller psykiatrisk behandling. Heri står, at såfremt militærlægen insisterer på behandling, og soldaten nægter, så sendes sagen til behandling hos et lægeligt råd. Der kan soldaten bestride ordren om behandling, hvorefter sagen vil blive hørt og dernæst afgjort. Han bør sikre, at han rådfører sig med en advokat, hvis han beder om en afgørelse fra et lægeligt råd.

Skulle soldaten være uenig i det lægelige råds anbefaling, kan soldaten appellere til generallægen, og selv hvis generallægen er enig med det lægelige råd, kan soldaten, hvis han vedbliver med at nægte, bede om at få sin sag for en krigsret med fuldt juridisk forsvar.

Som bemærket ovenfor er behandling stort set altid frivillig. Men medlemmer af militæret bør være opmærksomme på deres rettigheder, så de ikke bliver overbevist af hentydninger eller påstande om, at de ikke kan modsætte sig uønsket psykiatrisk behandling. Og skulle de stå fast og nægte en sådan behandling på trods af ordrer fra psykiatere, må de være klar over og tildeles de rettigheder til at nægte, som er nævnt ovenfor.

FOR VETERANER

For veteraner fra de væbnede styrker er der ingen tilladelig tvangsbehandling.

Nogle veteraner er bekymrede for at miste deres støtte, hvis de nægter den psykiatriske behandling, de anbefales af veteran-hospital eller en veteran-klinik. Loven er uklar med hensyn til, om det kunne ske, men det ville være yderst upassende, hvis det gjorde. I et sådant tilfælde kunne du tage sagen til en advokat eller til din repræsentant i kongressen.

I henhold til CFR 17.107, ”Veteranmyndighedernes reaktion på forstyrrende opførsel hos patienter,” står der i dette afsnit:

”Selv om veteranmyndighederne kan sætte begrænsninger for tid, sted og/eller behandlingsmåde under dette afsnit, skal veteranmyndigheden fortsætte med at tilbyde det fulde udvalg af nødvendig lægelig behandling, som patienten har ret til i henhold til afsnit 38 i United States Code eller Code of Federal Regulations. Patienter har ret til at modtage eller afvise behandling eller forløb, og sådanne nægtelser fra en patient er ikke grundlag for at begrænse omsorg under dette afsnit.”

Du bør søge råd hos veteranmyndighederne med hensyn til dette, og hvis deres råd ikke er tilfredsstillende, så søg juridisk rådgivning.