MEDICINERING I MILITÆRET – TJENER PENGE PÅ PTSD

Hvad enten det er på eller uden for krigsskuepladsen, så har de udmattede og krigstrætte mænd og kvinder, som enten har tjent eller stadig tjener i militæret, ofte været udsat for en følelsesmæssig belastning, der giver psykiske men. Det har været et kendt problem i århundreder, at soldater tit lider af angst, søvnløshed, mareridt, stress og depression. Men i dag bliver disse normale reaktioner på krigens fysiske og følelsesmæssige strabadser mere end nogensinde stemplet som en ”psykisk lidelse” kaldet ”posttraumatisk stresslidelse” (PTSD).

Det er ikke længe siden, at krigstraumer blev behandlet med medfølelse, forståelse og kærlighed. Men i dag er villigheden til at udvise medfølelse med krigeren og lytte til hans oplevelser blevet erstattet med en psykiatrisk tag-en-pille og et ”hurtigt-fix”-mentalitet, der er baseret på anvendelsen af antidepressive midler, antipsykotiske midler og stimulanser samt beroligende og angstdæmpende medikamenter.

Disse kemiske substanser kan imidlertid frembringe skadelige resultater, og voksende beviser dokumenterer, at den konstant stigende brug af psykiatriske medikamenter giver næring til en epidemi af selvmord og uforklarlige dødsfald i militæret.

Fra 2001 til 2009 steg hærens selvmordsrate mere en 150 %, mens bestillinger på psykiatriske medikamenter steg med 76 % i den samme periode. Disse stærkt stigende statistikker kan ikke tilskrives krigens rædsler, idet 85 % af selvmordstilfældene aldrig havde været i kamp. Det peger på, at diagnosen PTSD er blevet givet vidt og bredt til både aktive og veteraner for at retfærdiggøre at give stadig flere af dem en cocktail af ordinerede bevidsthedsændrende medikamenter, som de måske aldrig vil komme sig over.

Dokumentarfilmen Den skjulte fjende: Psykiatriens skjulte agenda er blevet lavet som en public service til aktive soldater, veteraner og deres familier. Den giver seerne informationer, som den psykiatrisk-farmaceutiske industri ikke vil afsløre. Den udgives her og er ikke blot til vores soldater, men også til myndigheder og militære embedsmænd, som prøver på at finde ud af, hvordan milliarder af dollars til det psykisk sundhedsområde i den grad har svigtet vores tropper.

DOWNLOADS