FAKTA
Psykiatrisk medicin og død
2012: Der døde flere soldater på grund af selvmord end i kamp – ca. en om dagen. Selvmord blandt veteraner når op på ca. 22 om dagen.
2005-2011: Militærlægers ordinering af adfærdsændrende medicin, der er kendt for at forårsage selvmord og voldelig adfærd, voksede med 696 %.
2004-2012: Den amerikanske levnedsmiddel- og lægemiddelstyrelse (FDA) modtog 14.773 bivirkningsrapporter vedrørende psykiatrisk medicin, der forårsager mordtanker og mord, mani og aggression.

Neurolog undersøger ”pludselige dødsfald”
Den californiske neurolog, dr. Fred Baughman, jr., har udarbejdet en liste over næsten 400 mistænkelige dødsfald blandt soldater og veteraner, hvoraf mange er tilskrevet ”naturlige årsager”.
”Hvad fanden er ’naturlige årsager’ for en 20-årig?” spørger Baughman.
Hans forskning har bragt ham til den overbevisning, at ”pludseligt hjertestop uden puls og hjernedød i 4-5 minutter sandsynligvis kan forårsages af en cocktail af psykiatrisk medicin, specielt antipsykotiske midler”.
Han fandt fælles træk mellem Andrew Whites tilfælde og hændelser der involverede tre andre veteraner fra West Virginia, der alle var i tyverne, og som døde, mens de sov. Dette skete i begyndelsen af 2008: ”Alle havde fået diagnosen ’PTSD’ – en psykologisk diagnose, ikke en hjernesygdom (fysisk abnormitet); alle var på den samme cocktail af receptpligtig medicin, nemlig Seroquel (antipsykotisk middel), Paxil (antidepressiv) og Klonopin (benzodiazepin); og alle forekom ’normale,’ da de gik i seng.”
Sammen med andre læger og MMK har dr. Baughman udsendt en indtrængende advarsel: ”Jeg opfordrer militæret til et øjeblikkeligt forbud mod al antipsykotisk og antidepressiv medicin, indtil der har været en komplet, helt offentlig afklaring af omfanget af og årsagerne til denne epidemi af sandsynlige, pludselige hjertestop.”
INDFØR MENNESKERETTIGHEDER PÅ DET PSYKISKE SUNDHEDSOMRÅDE
Som en almennyttig vagthund over for psykiatrien er CCHR – Medborgernes Menneskerettighedskommission – afhængig af medlemskaber og bidrag til støtte af vores mission med at eliminere psykiatriske overtrædelser af menneskerettighederne og skabe ordnede forhold på området. Du kan blive en del af verdens største bevægelse, der arbejder for reformer inden for psykiatrien og beslægtede områder, ved at slutte dig til den gruppe, der har været medvirkende til at få vedtaget over 170 love, der beskytter borgerne mod overgreb fra psykiatriens side.